Gipsy Queen


BLASCHKE 'S GIPSY QUEEN FØDT 03.12.2018 

SØGER ET TRYGT, BLIVENDE OG KÆRLIGT HJEM
(Reserveret)


Gipsy er en fantastisk lille tæve, som bare har mod på det hele. En nysgerrig hvalp, der undersøger alt nyt, med et åben sind og hun er en meget glad hvalp. 
Hun er utrolig lærenem, vi skal ikke vise tegn på at vi skal lave noget før hun er klar. På vores gåture er hun utrolig lydig, hun kan gå løs og kommer farende når vi kalder.  Vi går til hvalpetræning ved Dyr i Balance. Og vi er så småt begyndt at gå til Schweiss sportræning, der viser  hun hvor flot hun kan gå et spor allerede. For at møde andre racer og hunde er hun også med til ringtræning. Hun er også god til at være sammen med børn og andre hunde.


Da hun var 4 uger opdagede vi hun gik med hovedet skævt. Vi tog til vores egen dyrlæge i Støvring Tinna, som så har henvist os til Dyrlæge Rikke Fast, som er neurolog. Hvor hun har fået en grundig undersøgelse.
Gipsy har været til MR scanning, hvor det viste sig at hun havde vand i hovedet, som er medfødt. Heldigvis er hendes fremtids udsigter rigtig gode, det hører til sjældenheder at hendes tilstand vil blive værre. Hun udvikler sig som alle andre hvalpe, og hun er samarbejdsvillig og en klog lille tæve. Hun vil dog aldrig kunne indgå i avl. Hun er sygeforsikret og med det forbehold som er medfødt. Hun er ikke medicineret.


Vi har ikke selv mulighed for at beholde Gipsy, da vi har 3 andre tæver, hun har brug for at komme til et hjem, der vil give hende nogle gode og positive udfordringer.  Hun er også meget kærlig, som elsker at nusse når hun er træt. Hun er renlig. Og hun er en hund der giver lyd fra sig, når hun har behov for opmærksomhed. Hun er god til at køre i bil, og komme med rundt. Vi har gjort meget for at socialisere hende, og hun elsker at hilse på alle både hunde og mennesker.

For at få det rigtige indtryk af Gipsy skal hun opleves, og se hvor fint hun fungerer. Og et nyt hjem skal være indstillet på at Gipsy skal trænes, ellers vil hun hurtig komme til at kede sig. 


Ved interesse for Gipsy, er I velkommen til at tage kontakt for yderligere informationer.
Skriv en mail helene@kennelblaschke.dk eller ring på mobil 5059 4203 
På facebook gruppen Kennel Blaschke Kooikerhondje er der mange små video's med Gipsy. 


Nedenfor er der lidt billeder fra Gipsy søskende og mor.