KENNEL BLASCHKE

HOLLANDSK KOOIKERHONDJE


Oprindelse:

Kooikerhunden er en gammel hollandsk race.

 

Anvendelse:

Kooikerhunden er en arbejdshund, vagthund, rotte- og musejæger.

 

Pelstype:

Middellangt, en smule bølget eller lige - ikke krøllet - og tæt tilliggende.

Pelshårene er ikke for fine, og underulden er veludviklet.

Pelsplejen er nem: regelmæssig børstning med en god børste holder pelsen

og huset fri for hår. Under fældnings tiden er en daglig børstning

ønskelig.

 

Pelsfarver:

Orange-røde aftegninger på hvid bund. Mandelformede, mørkebrune øjne

med venlig udtryk. Ørene som er langhårede, med sorte hårspidser

(Oorbellen) ønskelige. Halen med fane og hvid ende.

 

Karakter:

Kooikeren er en meget blød hund, så man behøver ikke at hæve stemmen

voldsomt. Den er en livlig og glad hund, opmærksom og intelligent. Den

er meget lærenem, den er følsom for skæld, det er bedst at være kærlig i

sin opdragelse af den. Kooikeren kan være meget reserveret over for

fremmede hunde, men med en god træning, kan de sagtens takle mødet

med fremmede hunde. Er det hunde de kender, er der ingen problemer.

Kooikeren gø'r ikke ret meget. I huset viser kooikeren en stor

tilpasningsevne; både rolig og beskeden og af overmodig livsglæde. I fri

bevægelse udendørs (uden snor) har den et stærkt tempo, letfodet med

logrende hale.


Motion:

Kræver meget motion.

 

Højde:

ca. 35-40 cm

 

FCI number: 314

FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde). Sektion 2 (Stødende jagthunde).

Uden Brugsprøve.